På genklik ...

 

Børn vokser op med så meget forskelligt.

Jeg voksede op med kirke og kristendom, søndagsskole og Maria.

 

Maria

I tidens fylde kom englen Gabriel til den unge Maria, den rene, den benådede, den velsignede, jomfruen. Sankt Lukas nedfældede hendes ord, der for alle tider er kirkens højeste ønske: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« (Luk 1,38). Hun stillede sig til rådighed. Hun trådte et skridt tilbage. Og er for altid med på vore læber. Den Højestes kraft overskyggede hende. Hun blev frugtsommelig. Hun blev mor til Jesus, Guds Søn, Marias søn, Josefs søn. I tidens fylde.

 

Da apostlene drog ud i alverden for at gøre alle folkeslag til Jesu disciple, var hun med. Jesus lignede jo ikke en fremmed. Som vi på mange punkter ligner vore forældre, lignede Jesus Maria. Da Jesus efter sin opstandelse fór til himmels, det allestedsnærværende sted, lige nær på hver enkelt af os, genkendte apostlene Jesus i hans mor Maria.

 

Jesus var jo — undskyld udtrykket — som snydt ud af næsen på Maria. Når apostlene så hende, så de jo også ham. 

 

Hun var med til at fastholde erindringen, fastholde kirkens sigte: at træde et skridt tilbage og give rum og plads for Guds Hellige, Guds enbårne, Guds lam, Guds tjener, der gav sit liv som en løsesum for mange, og som stod op fra de døde for vor retfærdiggørelses skyld.

 

Som Helligånden overskyggede hende, blev det pinse for apostlene.

Som hun stillede sig til rådighed og fødte Kristus, stillede de sig til rådighed med alt det, der var deres. De blev de spæde menigheders fædre.

 

Hvor i alverden de end kom hen, havde de ikke kun sejrsbudskabet om den Opstandne Herre og Frelser med. Vor Frue var en uadskillelig del af den hellige familie, den hellige historie. Jesu mor, Jomfru Maria, Gudsfødersken, var en del af det glædelige budskab. Når Kristus kunne vinde skikkelse i hende ved den Hellige Ånd, ville Kristus så ikke også kunne vinde skikkelse i de døbte?

 

Hvorom alting er, så ville Guds førelse og ledelse af verden og Kirken det sådan, at Mariasøstrene fra Belgien kom til Danmark i 1911 for 100 år siden. Der blev opretttet sygehuse, børnehaver, skole m.m. i Nyborg, Vejle og Svendborg. Læs mere om søstrene her. 

 

Det er så overmåde pudsigt, at jeg kom til verden på Sct. Mariahospitalet i Vejle, som lille dreng fik min gang i Mariasøstrernes børnehave, og ved min ordination fik Marias lovsang — magnificat — som det ord af Skriften, jeg særlig skulle lægge mig på sinde.

 

Nu er er mit fødested i Vejle ikke længere fødested. Det er blevet hospice. Det giver god sammenhæng, en sluttet ring. Liv og død. I Kristus. Læs mere om hospicet her.

 

FDF

Nogle af de bedste barndomsår og ungdomsår var i FDF, der dengang hed Frivilligt Drenge Forbund. Siden kom pigerne med, så blev det til Frivilligt Drenge og Pige Forbund — FDF/FPF. Det blev det ikke dårligere af.

 

Nu hedder det FDF igen.

 

Man kaldtes spejdere, men det var man ikke, fordi spejderne udsprang af Baden Powel og Boer-krigen i Sydafrika.

 

FDF derimod udsprang af søndagsskolerne. Det var i udgangspunktet en kristen børne- og ungdomsbevægelse. En verden til forskel.

 

Gennem FDF Vejle 5. kreds blev verden større for en lille dreng. I dag går man den ene sæson til det ene, den anden sæson til noget andet, man shopper rundt og prøver lidt af hvert. Det gjorde vi ikke dengang. Vi gik til FDF og gjorde vi det lang tid nok, så blev vi FDF'ere. Det blev en del af vores identitet. Sommerlejre, weekend-ture, snitsår, vandreture og vabler. Og med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse. Seniorkurser på Vork i påskeferier og efterårsferier. Landslejre ved Sletten. Aftenbønnen. Fællesskab i stor skala. Og foroven Ham, der har tændt millioner af stjerner. Mange gode år i Vejle og siden i Gellerupplanen.

 

KFUM & KFUK

Andre gode år var gymnasietiden og meget mere i Vejle KFUM & KFUK.

Der var Ungdomsliv. Sodavandsdiskoteker. Forelskelser på kryds og tværs. Der var turene til Haslev udvidede Højskole — HUH — og til Krabesholm.

 

Senere blev det til en række ophold på Diakonissestiftelsen i forbindelse med Diakoniåret, hvor jeg fik ESBJERG KFUM & KFUK som “arbejdssted”. Min kære mor fik sin uddannelse som sygeplejerske fra Diakonissestiftelsen og var søster i en række år inden hun mødte far. Dejlig tid.

 

I Aarhus var der børneklubber i Gellerupplanen.

 

KFS og MF

Efter FDF's store landslejr i 1986 begyndte jeg at komme i KFS. Den lille bibelstudiegruppe om torsdagen var en af storbyens små oaser, mulighed for at læse i den hellige skrift, bede, samtale — og kaffe. Igen, hvad er præster uden bønner. Hvad er kommende præster uden bønner. Bønnens lov og troens lov hører jo sammen. Som du tror, beder du — og som du beder, tror du. Lex orandi — Lex credendi. Man kommer til at fortryde meget som menneske, men den tid man tilbringer i bøn, kommer man ikke til at fortryde. Den har velsignelse over sig, også om bønnen er tavs som tolderens slag for brystet: “Gud, vær mig arme synder nådig” (Luk 18).

 

Menighedsfakultetet var en af de andre oaser i storbyen. Og jeg vidste det slet ikke på forhånd. Jeg boede ude i Gellerrupplanen og havde brug for et sted at være i mellemtimerne. Det gik ikke i længden med at sidde i Stakladen, det blev til for meget snak og kaffe, og for lidt studeren — så en dag forlod jeg de gule bygninger ved Ringgaden og gik over i den røde bygning på Katrinebjergvej — blot 5 minutter væk fra UNI. Rygtet sagde, at de var nogle værre nogen, sorte, meget sorte, men rygtet holdt ikke vand. De var fine nok og jeg oplevede den største frihed til at komme og gå.

 

IM

Gennem MF fik jeg mulighed for at komme ud i en række missionshuse. Det var praktik, før praktikken for alvor slog igennem. Vi var som regel nogle stykke på tur sammen, og havde forskellige opgaver. Og kunne bagefter give hinanden feed-back. Indre Mission viste sig heller ikke at være så sorte som jeg havde hørt. I Odense kiggede de godt nok en anelse, da jeg troppede op langhåret og med røde bukser, men vi fandt ud af det.

 

Siden blev det til nogle gode år ved Eben-Ezer. Det var en god ballast at gå ud i præstegerningen med. Teologi på jorden. Kristendom for almindelige.

 

Jerusalem

Undervejs i studiet fik jeg muligheden for et års ophold i Jerusalem, som assistent for den daværende danske præst, Jørgen Bækgaard Thomsen og fru Martha. Med bopæl det første halve år i den gamle by indenfor murene i det græsk ortodokse konvent mellem New Gate og Damascus Gate, og det næste halve år med bopæl på Lincoln Street med udsigt til YMCA og deres fodboldbane. Siden har Israelsmissionen stået mig nær.

 

Præstegerningen

Til fars og også mors store glæde blev jeg efter mange år færdig med det lange studium, og jeg blev ordineret. Stor dag. Fest.

 

Siden 1997 har jeg vicarieret i seks stifter. Det har været utroligt rigt. Mange kirker. Mange mennesker. Mange kilometer. Og den røde tråd: Gennem alt Guds folk går et bånd af kærlighed.

 

Herrens broder Jakob er ganske klar i sin undervisning. Vi skal ikke lægge for mange planer for langt ud i fremtiden, for fremtiden kan ændre sig noget så brat. Deo Volente. Om Gud vil, så ...

 

Derfor lærer også Herren selv sine disciple at bede bønnen: “Giv os i dag det daglige brød”. Mødestedet mellem himmel og jord er dagen i dag.

 

På genklik ...

 

 

 

Steen Sunesen, pastor, cand. theol. ¤ Kalmargade 41, st. tv ¤ 8200 Aarhus N ¤ tlf. 30 31 97 62 ¤ ssu [at] vicar.dk

www.vicar.dk